Har du viljen til at blive den dygtigste salgselev?
Salgseleven er det første kunderne møder ude i varehusene. Du kender det sikkert godt – som kunde oplever man hurtigt forskellen på en salgselev der er servicemindet og engageret i sit arbejde, og én der ikke er. Det er forskellen der gør, at kunderne kommer igen og igen. Som salgselev i Bilka har vi derfor store forventninger til dig. Det er en kliché at salgselever blot fylder varer på hylder – for hos os vil du i høj grad komme til at arbejde med områder som kundevejledning, samarbejde, salg, drift og mange andre fede opgaver.
Som salgselev bliver du fra starten engageret i et levende arbejdsliv med masser af ansvar, for selvom du er under uddannelse, er du også allerede i gang med din karriere.
Så er du på jagt efter en elevuddannelse, hvor mulighederne for at gøre karriere er rigtig gode? Har du gå-på-mod og evner til at gennemføre et seriøst uddannelsesforløb– så er salgselevuddannelsen lige noget for dig!
Uddannelsesforløbet strækker sig over 2 år og er en kombination af praktik i varehuset og teori på Salling Group Academy i Ebeltoft. Uanset hvilken baggrund du kommer med, kan du blive elev hos os – det er din personlighed, dit engagement og drive, der tæller.
Læs mere om både skoleophold, din hverdag i varehuset og adgangskrav lige her.
SKOLEOPHOLD
- Modul 1 – Kommunkation og samarbejde
- Salg af produkter
- Varehusets som salgsmaskine
- Personligt salg og service
- Varehusets værktøjer
- Varehusets koncepter
- Modul 2 – Varehusopbygning
- Derudover er der tildelt 37 timer til udarbejdelse af fagprøven, hvorefter uddannelsen afsluttes med en fagprøveeksamen.
